fbpx Skip to main content

Om os

Vi vil være de største

Nordsjællands Catering er skabt af Jacob og Jonas. Begge er uddannede kokke og har blandt andet tidligere været en del Skotterup Kro i Snekkersten med stor succes. 

I Nordsjællands Catering er vi en flok “lokale drenge“, og vi vil gerne blive nordpå. Derfor valgte vi i 2019 at sælge restauranten for at satse benhårdt på frokostordninger til områdets virksomheder. 

Vores målsætning er fuldstændig klar: Vi vil skabe en af de største og bedste frokostordninger i hele Nordsjælland.

Voksede, mens Danmark gik i stå

Som så mange andre, sad vi for alvor med røven i vandskorpen i 2020. Vi var nødt til at lukke ned for vores catering til selskaber og fester kort tid efter at vi var startet fordi, at Danmark blev lukket ned. Vi havde dog en indstilling om, at når noget ikke kan lade sig gøre længere, så må man lave noget andet. Og det ”andet” endte med at blive vores levevej.

Vi valgte at satse på de lækreste frokostmåltider til lokale virksomheder i Nordsjælland, og i dag er vi blandt de største frokostordninger i området. Og det vil vi gerne blive ved med at være.

Hjemmelavet mad til lokale virksomheder

Al maden hos Nordsjællands Catering bliver lavet i vores køkken i Helsingør. Som lokale fra Nordsjælland har det været vigtigt for os at finde en central placering, hvorfra vi kan levere mad til alt fra Hornbæk til Hørsholm.

Når det kommer til vores mad, går vi ikke på kompromis. Vi laver mad, hvor elegance og fingastronomi går hånd i hånd med gode danske råvarer og stolte madtraditioner.

Vores mad skal være bæredygtigt. Derfor lader vi også altid sæsonen bestemme, hvad der skal være i vores frokostordninger. Og så skal råvarernes rejse til jeres tallerken selvfølgelig være så kort som overhovedet mulig.

Prøv en gratis frokost